
_____________________________
Meditation/Mindfulness
Jeg lærte at meditere da jeg var 23 år og gik på skuespillerskolen i Århus.
Meditation har i alle årene siden været en del af min hverdag ,og det er ligeså naturligt for mig at have en meditationspraksis, som det er en selvfølge at jeg er nødt til at træne min fysik for at fungere optimalt.
Det er videnskabeligt bevist at meditation balancerer hormonsystemet og styrker immunforsvaret.
Den meditative tilstand er en væren. En tilstand af bevidst nærvær i nuet.
Gennem meditation kan du opøve din evne til at fokusere og være tilstede i stormens øje uanset hvilke orkaner der raser omkring dig. En nyttig evne i disse urolige, støjfyldte og højt - pulserende tider.
Meditationen giver mig ro i en foranderlig og til tider meget travl hverdag. Jeg får gennem meditationen adgang til mit stille rum hvor jeg finder svar på livets store og små spørgsmål.
Derudover bruger jeg meditation som et redskab til at få kontakt med min inspiration og min kreativitet. Jeg fokuserer og visualiserer mine drømme gennem min meditationspraksis.
Mindfulness er oprindeligt buddhistisk. Og begrebet er på samme måde som meditation blevet optaget af den vesterlandske verden. Mindfulness bruger bl.a. meditation, visualisering og kontemplation som en del af en bevidstgørelsesproces. At være mindfull betyder at være bevidst vågent tilstede i nuet. At være i stand til tænke, tale og handle fra et roligt center. Et bevidsthedsniveau hvor du ved at du er skaber af din egen virkelighed. Det betyder at du har gjort op med din Dommer- og din Offermentalitet, og det betyder at du er i stand til at respondere i stedet for at reagere.
Meditation og Mindfulness har været en naturlig del af min træningspraksis i de 10 år jeg har uddannet mig til Council Guide og trænet Earth Wisdom.
Det er det felt der gør mig i stand til at hæve mig op over hverdagen og som gør mig i stand til at kontakte mit fulde potentiale, mine kreative ressourcer og min evne til at balancere og navigere i en foranderlig verden.
For kurser i dette, brug :
> Kontakt